Ved udgangen af maj måned tog vi afsked med Finn Dahl Pedersen, som skal prøve sine kræfter og kompetencer af i nye spændende opgaver, inden han ude i fremtiden går på pension.
Finn har igennem årene hos Linatech været bestyrelsesmedlem, business proces manager, produktionschef og senest Projekt ViTho projektchef. I alle disse funktioner har han bidraget til at skabe forandringer, optimeringer og effektiviseringer i virksomheden, og han har været en væsentligt bidragsyder til den turn-around, som Linatech har gennemgået i 2021-23.
Vi sender en stor tak til Finn, og ønsker ham alt det bedste i de kommende opgaver.
– Lars Rahbæk, adm. direktør og medejer

