For vores kunder er det vigtigt, at vi som virksomhed er innovative, fleksible og kvalitetsfokuserede – i alt hvad vi gør.
Vi skal levere profitabel kvalitet til tiden, og det gælder fra den indledende dialog, og indtil vi installerer den færdige løsning hos kunden.
Kombinationen af teknisk design, automation og smedeproduktion skaber unikke produktløsninger, der skaber værdi hos vores kunder.
Hidtil har vores kundekontakt været fordelt mellem Salg og Teknisk Afdeling, og nogle opgaver har været placeret lidt i begge afdelinger. Det har givet os nogle interne udfordringer på ansvar og opgaver, men det har også skabt lidt forvirring hos vores kunder.
Derfor vælger vi nu at samle vores medarbejdere fra Salg og Teknisk Afdeling i ét team og med én fælles kundemission. Navnet på den nye afdeling bliver Salg & Teknisk Design, og undertegnede vil være midlertidig afdelingsleder, indtil vi i det nye år finder vores nye leder for det stærke team.
Disse ændringer gennemføres med det samme, for hvorfor vente med noget, som bliver godt for vores kunder.
Vores team kan du se i vedlagte billede, med angivelse af mailadresse og mobilnummer.
I starten af det nye år kan vi føje yderligere en Teknisk Designer & Projektleder til teamet, og det følger der nærmere information om i næste uge.
Vi glæder os til at servicere vores kunder under dette set-up, og skulle du have opgaver, som vi skal kigge på, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive.
Med venlig hilsen
Lars Rahbæk
Adm. Direktør og medejer
Midlertidig afdelingsleder i Salg & Teknisk Design