Fredag den 15/12 afholdt Linatech den årlige julefrokost, hvor vi sammen kunne kigge tilbage på et fantastisk år for virksomheden. Vi nød den gode frokost, samværet og de mange grin hen over bordene.

Igen i år gennemførte vi også vores Julelotteri, hvor alle medarbejdere får mulighed for at vinde de flotte julegaver, som vi modtager fra vores leverandører og samarbejdspartnere. I år har vi valgt at støtte Røde Kors med indtægterne fra julelotteriet, og vi kan i den kommende uge overføre 3.960 kr. til de mange gode formål, som Røde Kors år efter år støtter.

Vi sender en stor tak til leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere, som igen i år har støttet op omkring den dejlige juletradition hos Linatech.