Bolt Gripper M64 er et løfteudstyr til montering/anhugning i kran, og produktet er designet, udviklet og dokumenteret i Teknisk Afdeling hos Linatech, og i et tæt samarbejde med én af vores kunder.
Løfteudstyret er oprindeligt udviklet til at løfte aksler i vertikal position, men er efterfølgende også videreudviklet til at løfte, holde og montere M64-bolte i flangesamlinger i vertikal position.
Bolte, eksempel: Udstyret indstilles efter boltens vægt, og bolten gribes i vertikal position, lige over bolthovedet, hvor en speciel anordning sikrer, at der er bolt til stede, før udstyret griber og fastholder bolten. Herefter føres bolten igennem en flangesamling (oppe- eller nedefra), hvorefter skive og møtrik påsættes.
I designet af Bolt Gripper M64 har vi fokuseret meget på fastholde-funktionen, og at vægten af udstyret blev så lav som muligt. Derudover har løfteudstyret fået et tæthedsniveau der gør, at det kan anvendes på byggepladser.
Bolt Gripper M64 skal, i vægtområdet fra 15 kg til maksimalt 30 kg, skåne montøren for ensidige og gentagende løft, og længere tids holden af materialet, indtil det er fastgjort.
Bolt Gripper M64 er beregnet iht. EN 13155, og er fremstillet iht. EN ISO 3834, EXC 2. Der laves løftetest på alle enheder, inden de forlader Linatech.
Skulle du have behov for en ny og opgavetilpasset version af Bolt Gripper, så indgår vi gerne i en nærmere dialog om dette. Det kunne f.eks. være en anden aksel- eller boltdiameter, idet kæberne kan justeres efter kundebehov. Det kunne også være en udgave af Bolt Gripper med en individuelt tilpasset løftevogn.