Pr. 1. juli 2021 har vi ansat Lars Rahbæk som CEO hos Linatech A/S. Lars har adskillige års erfaring som CEO i produktions- og procesvirksomheder, samt udvikling og produktion af teknologi og udstyr.
 
Med en stærk kommerciel baggrund og solid forståelse for fælles værdiskabelse, har Lars haft roret i ambitiøse vækststrategier, etablering af ny virksomhed, turn-around cases og etablering på nye markeder.
 
Linatech A/S er en moderne og innovativ ordreproducerende metalvirksomhed, og står overfor flere spændende produktlanceringer og vækstmuligheder i de kommende år. Derfor har ejeren, Martin Arberg, styrket ledelsen i virksomheden, så han i højere grad kan fokusere sin indsats på forretnings- og produktudvikling, eksisterende storkunder og bestyrelsesopgaver.
 
Linatech har i de seneste år opbygget en stærk position som totalleverandør fra konceptudvikling og engineering til in-house fremstilling, service og montage. Det betyder, at Linatech allerede nu ser en stigende efterspørgsel indenfor flere segmenter, og ikke mindst fra medicinal-, fødevare- og vindmølleindustrien.
 
For yderligere information kontakt Martin Arberg på man@linatech.dk eller Lars Rahbæk på lra@linatech.dk

På billedet er det fra venstre Lars Rahbæk og Martin Arberg