For Linatech har de seneste par år været som en klatring på stejle klipper, og med begrænset mulighed for at se, hvad der ventede på den videre færd.

Da Covid-19 meldte sit indtog stod det hurtigt klart, at nogle kunder ville blive ramt hårdt, og dermed ville Linatech blive ramt næsten tilsvarende. På mindre end 6 måneder dykkede omsætningen med over 30 %.

En voldsom kraftanstrengelse gjorde, at den mistede omsætning blev erstattet af ny, men når ting går stærkt, så vil det fejle på nogle områder, og sådan gik det også hos Linatech. Vi fik ikke den ønskede indtjening, og vi havde projekter, som ganske enkelt skulle leveres for hurtigt. Vi blødte, og det var hårdt!

Derfor gennemgår Linatech en forandring og tilpasning, og der er søsat en stribe initiativer, som skal bringe indtjeningen tilbage på tilfredsstillende niveau. Det begynder at forplante sig mærkbart i driften, og selvom Covid-19 stadig spøger, og på trods af store udfordringer med at skaffe materialer og komponenter, så kan hele Linatech teamet nu se, at vi er på rette vej.

Derfor en stor tak til gode faste kunder og leverandører, og ikke mindst en stor tak til samtlige medarbejdere.

Vi leverer kvalitet, vi leverer til tiden, og vi er konkurrencedygtige.

#viersmede #vind #medicinal #industri #transport #levnedsmiddel #fjernvarme #miljøoggenbrug

Med venlig hilsen
Lars Rahbæk, CEO